Vi søger flere fotografer!
En perfekt mulighed for dig der arbejder som freelance fotograf, eller måske arbejder for et skolefotofirma eller lignende.
Vi forventer at du:
- er en dygtig fotograf, gerne med erfaring som skolefotograf
- har dit eget high-end digitalkamera og at du vil bruge det til fotograferingerne (øvrigt udstyr stilles til rådighed)
- kan kommunikerer hurtigt, klart og tydeligt med børn
- kan omgås alle typer mennesker
- kan stille dig frem foran en større forsamling og kan lave det ‘show’ som fotograferingen skal være
- har gode IT kundskaber
- behersker det danske sprog både mundtligt og skriftligt
- har kørekort og bil. (Ufravigeligt krav)
Det er en fordel hvis du har professionel erfaring som fotograf, men det er ingen betingelse, da den nødvendige oplæring vil finde sted. Dygtige fotografer uden professionel erfaring kan også søge, men så skal du kunne få os til at falde ned af stolen i begejstring. Beskriv venligst i din ansøgning, hvilke erfaringer du har som fotograf, og hvilket udstyr du er vant til at bruge.
Hvis du allerede arbejder som f.eks. skolefotograf eller freelancefotograf, er dette en god mulighed for at udvide dine aktiviteter, hvad enten du er selvstændig eller ej.
Du vil være vores ansigt udadtil og derfor lægger vi stor vægt på, at du er ansvarlig og har god ordenssans. Vi fokuserer på personlighed og udstråling. Da vi arbejder i højt tempo er det også vigtigt, at du kan håndterer stress og arbejder systematisk.
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverene består i portrætfotografering af børn i alle aldre, i udvalgte varehuse og butikker, samt af husdyr i dyrebutikker.
Det er et sæsonbetonet arbejde, der i hovedtræk udføres i perioderne februar til maj og oktober til december.
Fra april til slutningen af juni, samt fra slutningen af august til december, vil der også være mulighed for at få fotojobs i idrætsklubber, hvor der skal tages hold- og portrætbilleder, både udendørs og indendørs. Der må påregnes lidt for- og efterarbejde hver dag. Arbejdspladsen er over hele landet og kan indebære en del kørsel.
Inden du starter som fotograf hos Studio-Expressen vil du få den nødvendige oplæring i vores systemer.
Dit arbejdssted kommer til at være hos forskellige butikker og virksomheder, hovedsaligt i den landsdel hvor du bor.
Om os
Studio-Expressen hører under Billed-Expressen ApS. der er et datter selskab af Express-Bild AB som er et nordisk skole- og idrætsfotofirma med over 30 års erfaring indenfor volumen fotografering. Studio-Expressen er markedsledende indenfor personalefotografering, eventfotografering og børne- / dyrefotografering i butikker, varehuse og indkøbscentre.
Vi hos Studio-Expressen ser personalet som vores vigtigste ressource og er opsat på at vores medarbejdere skal trives godt hos os. Vi er overbeviste om, at når vores medarbejdere trives og er glade, bliver vi mere succesfulde som virksomhed.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning på: mail: job@billedexpressen.dk / tlf.: 2763 6541